Rikke taler om hormoner

Corona var Rikkes redning. At kunne arbejde hjemme gav hende den fleksibilitet og ro, hun havde brug for. Hun har fortalt åbent om sine hedeture til mandlige kolleger, men den psykiske sårbarhed er sværere at dele. Og der ikke været hjælp at hente fra arbejdspladsens HR-afdeling.

Rikke er 53 år og arbejder i en større virksomhed, med overvægt af mandlige kollegaer. I hendes afdeling har hun i perioder været den eneste kvinde. ”Jeg kunne mærke, da jeg startede, at det var meget kutyme, at man talte rigtig meget under bæltestedet i min afdeling. Og det gjorde man bare, også efter jeg startede. Der var ikke nogen, der holdt sig tilbage, bare fordi jeg kom ind i gruppen.”

Rikke har været i overgangsalderen i 2 år. Så hvordan håndterer man det, når man er omgivet af mænd, der måske ikke lige har overgangsalderen top of mind? Rikke fortæller, hvordan hun har gjort det: ”Da jeg kom i overgangsalderen, var jeg bare ærlig over for mine kollegaer. Jeg fortalte dem, at jeg altså får de her hedeture nu, så jeg skal åbne vinduerne for at få luft. I starten grinede de af det, det kom lidt bag på dem, at jeg var så åben omkring det. Men nu har de vænnet sig til, at jeg sidder med min vifte. Og nu griner de ikke mere. For der er sgu' nogle dage, hvor det ikke er sjovt.”

Psykiske gener er sværere at dele

Men en ting er at fortælle om hedeturene og træthed, noget andet er at fortælle om de psykiske gener. Det er meget sværere at dele med kollegaerne. ”Det, der er værst, er humørsvingningerne og gråd-labiliteten. Svedeturene kan man sætte et stempel på, det er synligt, det forstår folk. Men det andet, det er virkelig svært at tale om. Jeg har derfor kun talt om hedeture og træthed.”

Rikkes redning har været Corona. For hende betyder de fleksible arbejdstider og det fortsatte hjemmearbejde rigtig meget, og det har gjort det meget nemmere for hende at klare generne omkring overgangsalderen. ”Corona har været min redning. At vi har fået lov til at arbejde så fleksibelt, det gør en rigtig stor forskel. Hvis vi lige pludselig ændrede retningslinjer, så ville jeg finde et andet arbejde. Jeg kan ikke sidde på et kontor 5 dage om ugen. Jeg kan ikke koncentrere mig, slet ikke på et storrumskontor. Når jeg sidder på kontoret i dag, så får jeg næsten ikke lavet noget. Folk der kommer og går, snakker osv. Det forstyrrer mig, jeg kan slet ikke fokusere.”

At arbejde hjemme betyder også for Rikke, at hun bedre kan skjule de psykiske gener, hun oplever ved overgangsalderen. Og det gør en rigtig stor forskel for hende. ”Min kollegaer ser jo heldigvis ikke, hvordan jeg har det psykisk på de dårlige dage, medmindre jeg bryder sammen foran dem. Men det har jeg så ikke gjort - endnu. Det er jo også fordi, jeg arbejder hjemme. Hvis jeg var på kontoret, så ville der jo være nogen, der så, hvor sårbar jeg er. Og det ville jeg have det rigtig skidt med.”

Min arbejdsdag starter kl. 5.30, når jeg vågner

Fleksibiliteten gør også en stor forskel for Rikkes almene trivsel. Hun kan selv tilrettelægge sin arbejdsdag, som det passer ind med energi og overskud. ”Ved at arbejde hjemme, så kan jeg starte med at arbejde, når jeg vågner. Og jeg vågner tidligt. Jeg vågner tit 5-5.30. Og så kan jeg jo bare gå i gang. Og så kan jeg tilsvarende slutte tidligt, eller holde de pauser jeg har brug for, uden at andre kigger skævt til det. Jeg kan gå en tur, tage et hvil eller noget andet. Det er nyt for mig, at jeg har brug for den pause. Det havde jeg ikke før i tiden.”

Men hvad kan man ellers gøre fra arbejdspladsens side for at hjælpe med at få det hele til at hænge sammen, når man er kvinde med gener i forbindelse med overgangsalder? I Rikkes tilfælde har det ikke været et behov at tale med hendes chef, fordi han er i forvejen udviser rigtig stor forståelse for hendes behov.

Mine gener bliver ikke taget seriøst af HR

Rikke kunne godt ønske sig en større åbenhed omkring emnet og mere fokus på det fra HR og ledelsens side. Hun fortæller: "Jeg har snakket med HR om det. Det gjorde jeg, fordi jeg var lidt nysgerrig på, om man egentlig havde nogle politikker for overgangsalder. Ligesom man kan få hjælp til fysioterapeut, er der så noget man kan få hjælp til hos os? Men det har vi slet ikke nogen politik for hos os. Og det chokerede mig faktisk lidt, og det blev jeg virkelig skuffet over. Jeg følte ikke, jeg blev taget alvorligt. I stedet fik jeg følelsen af, at det var min egen sag, og det måtte jeg selv klare. Og det er lidt skræmmende. For hvis man ikke har en god leder, og man nu har det rigtig skidt, men man gerne stadig vil hænge i med sit arbejde. Hvem skal man så gå til, hvis det ikke er HR?”

Rikke så gerne, at man på hendes arbejdsplads kunne udvikle politiker for folk med gener i samme stil, som man gør det, når folk er fyldt 60, har været nede med stress eller har nogle fysiske skavanker. ”Man kunne godt tænke lidt mere i at yde omsorg for kvinder på min alder. Ligesom man har særlige regler for folk over 60, så kunne man også have det til alle med ekstra behov. Hvis man fx har brug for at lukke ned en time midt på dagen, så skal man have lov til at gøre det. Jeg ved jo godt, at overgangsalder ikke er en sygdom, men der bør stadig være mere fokus på, hvad man kan risikere at gennemgå, når man rammer overgangsalderen. Så en fleksibilitet er et godt sted at starte. Man kan måske også lave et forum på arbejdspladsen for kvinder i overgangsalderen? Så man kan sparre og få gode råd. Fx om hvordan man taler åbent med sin chef og sine kollegaer omkring det? Så kan man stå stærkere, hvis man kan udveksle erfaringer.”