
RÅDGIVNING
Hormonelle forandringer er et arbejdsmarkedsproblem. Og årligt koster det danske virksomheder virkelig mange penge, at de ikke er bedre til at håndtere menneskelige forandringer som disse. Men I kan relativt let gøre noget ved det.
Hvor meget koster hormoner hos jer?
Mere end 1 milliard kroner om året! Så mange penge koster det virksomheder i Canada i tabt produktion, at de ikke håndterer og hjælper kvinder med hormonelle gener op til overgangsalderen.
Gad vide om det ikke er lignende svimlende summer i Danmark, som det danske arbejdsmarked går glip af, fordi det ikke er gearet til at håndtere hormonelle forandringer? Det må vi desværre nok antage, det er. Og det er rigtig dumme penge. For hormonelle forandringer er en præmis for menneskelivet, og det bør og kan arbejdsmarkedet sagtens håndtere. Uanset om det drejer sig om kvinder i fertilitetsbehandling, kvinder i overgangsalderen (eller mænd for den sags skyld) eller andre omstændigheder, der gør at hormoners udsving indimellem kræver særligt fokus for din dygtige medarbejder, så er der masser af hjælp at hente og løsninger, der kan hjælpe.
I Hormoner på Arbejde ApS er vi eksperter i, hvad hormonelle forandringer egentlig er, hvad de kan have af konsekvenser for kvinden og for arbejdspladsen, og hvordan du bedst designer din virksomhed til at rumme dine dygtige medarbejdere – særligt i denne livsfase.
Vi ved fra engelske undersøgelser, at hvis man som virksomhed hjælper og støtter kvinder med gener, så mindsker det graden af symptomer, antallet af sygedage og stressramte, det øger trivslen og motivationen, og det gør endda, at kvinderne igen tør at udvikle sig på jobbet og ikke vælger at skalere ned eller helt holde op med at arbejde.
Så har du brug for hjælp til at komme i gang eller komme videre i arbejdet med at skabe de bedste og mest rummelige forhold for de medarbejdere, som er særligt påvirkede af overgangsalder? Så kontakt os, vi hjælper gerne med at finde de rigtige løsninger for dig og din arbejdsplads. Det gælder både hvis du selv er kvinde, der er ramt af hormonelle gener, du er leder for en afdeling med kvinder, der er ramt, eller du sidder i en HR afdeling og gerne vil lave tiltag for kvinderne i jeres organisation.
Og vi gør det ikke kun, for at du kan leve op til dit ansvar for diversitet, rummelighed og ligestilling; vi gør det, fordi det er god forretning at skabe gode vilkår for sine medarbejdere.
Vi tilbyder også workshops
Vi har udviklet en workshop primært for kvinder, der er ramt af hormonelle forandringer, og hvor deres arbejdsliv er påvirket. Er du leder eller ansat i en HR-afdeling, eller har du med kvinder i målgruppen at gøre, så kan workshoppen også være relevant for dig.
