Om maja
For ung til at få hjælp
Jeg var lige fyldt 40, da jeg fornemmede at min krop ikke var, som den plejede. Jeg var enormt oppustet og forstoppet, specielt omkring tidspunktet hvor jeg skulle have min menstruation, jeg sov dårligt om natten, vågnede med hjertebanken og sveden haglende af mig, jeg følte mig stresset, sårbar og uligevægtig og samtidig var min menstruationscyklus blevet mere ustabil.
Jeg gik til lægen, fordi jeg troede, det var noget alvorligt. Hun tog blodprøver på mig, undersøgte mig, og konstaterede at alt var fint. Hun nævnte hurtigt, at det jo kunne være begyndende tegn på overgangsalder, men så længe jeg havde menstruation, så kunne hun ikke måle noget. Så jeg tog hjem igen og levede med det i nogle år, indtil jeg igen blev ramt af stress og angst.
Angst for at der var noget helt alvorligt galt, for min krop opførte sig ikke, som den plejede. Min cyklus var nogle måneder helt nede på 23 dage imellem første dages blødning, men kunne nu vare i op til 10-12 dage med mere eller mindre kraftigt flow. Det var derfor reel halvdelen af tiden jeg blødte, og det var voldsomt generende. Jeg havde hovedpine et par gange om ugen, jeg var træt helt ind i knoglerne og jeg følte, min evne til at koncentrere mig og holde fokus var meget langt fra, hvad jeg var vant til. Og så gik jeg til lægen igen, men blev sendt hjem med ca. samme besked. Dog denne gang med en henvisning til en psykolog pga. sygdomsangst. Men jeg kom aldrig afsted til psykolog.
I stedet begyndte jeg at læse om overgangsalder og de forandringer, der sker i kroppen, når man begynder at opleve hormonelle forandringer. Og rigtig mange symptomer, passede på mig. Dog blev jeg simpelthen så overrasket over, hvor lidt information, der var online. Rigtig mange havde skrevet bøger om emnet, men podcasts, videoer og hjemmesider - det var utrolig mangelfuldt. Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne få svar på mine spørgsmål.
Hvad kunne jeg egentlig selv gøre, for at komme igennem de næste 10-15 år? For jeg var jo ikke gået i overgangsalder, jeg fik stadig regelmæssig menstruation, men derfor kunne jeg jo stadig mærke, at der skete nogle store ændringer i både krop og sind. Så jeg købte en bog og lånte nogle andre på biblioteket, men stadig nagede det mig, at det var så gammeldags og offline. Og så ringede jeg til min søster for at lufte min ide om at skabe et online univers for kvinder på vej ind i- og i overgangsalderen.
Jeg taler især om....
Manglen på viden om hormonelle forandringer og hjælp til kvinder som mig. Det gælder både online på sociale medier og diverse websteder, men også der hvor de fleste starter, nemlig hos lægen. Jeg insisterer også på, at vi skal tale om det arbejdspladserne, blandt HR og blandt lederne, der typisk fejer problemerne under gulvtæppet, enten fordi de slet ikke ved, det er et problem, eller fordi de mener, at hormoner er en privatsag.
Jeg har selv været leder i over 10 år, og er først for ganske nylig begyndt at tale åbent om det – også blandt mine kollegaer og til mine medarbejdere. Og jeg ved hvor mange barrierer og hvor meget berøringsangst, der findes på arbejdspladsen om hormonelle forandringer, for jeg mærker det dagligt som kvindelig leder og marketingchef midt i 40-erne. Og så ved jeg noget om kommunikation - eller mangel på samme - som kommunikationsuddannet.
