åndedræt

Træk vejret når du arbejder

åndedræt

For kvinder med hormonelle forandringer er det ekstra vigtigt at være fokuseret på at mindske stress – og her spiller vejrtrækningen en rigtig stor rolle.

Niveauet af stresshormonet kortisol stiger, når du er stresset eller presset. Din krop danner nemlig automatisk mere kortisol, så snart den mærker stress. Men for at kunne danne kortisol bruger kroppen kønshormonet progesteron. Progesteron er rigtig vigtigt for at opretholde balancen mellem de andre kønshormoner. I perimenopausen og menopausen er progesteronniveauet i forvejen lavt, og derfor medfører stigning af kortisol blot, at kvindernes hormonbalance kommer yderligere ud af balance.

Og det er her, at vejrtrækningen kan hjælpe. Når du trækker vejret roligt og afslappet, falder kortisolniveauet nemlig, og der er nu mere progesteron tilovers til at opretholde balancen mellem kønshormonerne. Dette medfører, at dine hormonelle gener bliver meget mindre.

Box-breathing er en nem øvelse

En hurtig og nem øvelse til at trække vejret ordentligt hedder ”box-breathing”. Den er enkel og har fire grundlæggende trin, der hver varer 4 sekunder:

  • træk vejret ind
  • hold vejret
  • ånd ud
  • hold vejret

Box-breathing, også kendt som nulstilling af åndedrættet eller fire kvadraters vejrtrækning, er let at udføre, hurtig at lære og kan være yderst effektivt i stressede situationer.

Mennesker med højt stressede job, såsom soldater og politibetjente, bruger ofte boksåndedræt, når deres kroppe er i kamp-eller-flugt-tilstand. Men også for kvinder med hormonelle ubalancer, der ofte er stressede, er denne teknik især god til at kunne finde sig selv igen og forbedre sin koncentration.

Bevægelse

Hos kvinder i overgangsalderen er reglerne for motion lidt anderledes end tidligere i livet.

Læs mere

8

Hjernepause

Vores hjerne har brug for pauser i løbet af dagen for at kunne blive ved med at fungere.

Læs mere

5