Workshop
Vi har udviklet en workshop til at hjælpe jer med at afklare behov og muligheder for at komme i gang med arbejdet med at skabe en menopause-venlig arbejdsplads.
Bliv klar over behov og muligheder hos jer
"Vi har talt om, at vi skal gøre noget - men vi ved bare ikke, hvor vi skal starte!"
Har I det også sådan på jeres arbejdsplads?
Der er så meget snak på de sociale medier, i de nationale medier og måske også blandt jeres kvindelige medarbejdere om, at man som arbejdsplads skal gøre noget for at skabe gode rammer og vilkår - nu også for de menopause-ramte medarbejdere. Og I vil måske også gerne kigge på det - sammen med alle de andre områder, I også gerne vil kigge på - men hvordan kommer man lige i gang?
Vi har haft mange snakke med arbejdspladser - offentlige arbejdspladser, private arbejdspladser, store og små - og alle har de samme usikkerheder. Derfor har vi udviklet denne workshop, som kan hjælpe jer med at afklare:
- Om I er klar til at starte arbejdet med at skabe en menopause-venlig arbejdsplads
- Hvis I er klar, hvordan kommer I så i gang?
På denne workshop, vil I på kort tid kortlægge jeres udfordringer, få diskuteret jeres bekymringer og finde svar på, om I er klar - og hvis I er - hvordan I så bedst griber det an. Vi afholder workshoppen for jer, og I får en konkret anbefaling i hånden efterfølgende, som I kan arbejde videre med.
Workshoppen består blandt andet af:
- Hvilke symptomer kan være tegn på hormonel ubalance og hvornår indtræder de?
- Hvilke konsekvenser har det for arbejdspladsen og for kvindens arbejdsliv, når kvinder kan være nødt til at sygemelde sig eller drosle ned på ambitionerne?
- Hvad kan medarbejderne, lederen og arbejdspladsen gøre?
- Hvordan implementerer vi et emne, der er så privat og følsomt, i en arbejdsmæssig sammenhæng. Og hvordan kan det gøres på jeres arbejdsplads og i dit arbejdsliv
Workshoppen er en blanding af oplæg fra Hormoner på arbejde ApS og øvelser, som relaterer din nye viden om hormoner og overgangsalder med jeres arbejdsplads. I vil efter workshoppen få en rapport, med anbefalinger, som I kan arbejde videre med.
Målgruppe
Denne workshop er for udvalgte ledere og medarbejdere på en arbejdsplads. Formålet er at få en divers gruppe af både kvinder i aldersgruppen 40-55, ledere samt beslutningstagere.
Har du brug for noget andet?
Vores viden om hormoner og arbejdsliv er stor, så har du andre behov end ovenstående, så kontakt os endelig så vi kan tale om mulighederne for netop dig: kontakt os
Vi tilbyder også foredrag
Vi tilbyder foredrag, webinarer og info-møder for jeres medarbejdere eller medlemmer om, hvilke konsekvenser hormonelle forandringer kan have for kvinders arbejdsliv og arbejdsplads.