Gåture
Gåture i naturen giver balance
En undersøgelse lavet af den danske forsker, Cecilie Thøgersen-Ntoumani, på University of Birmingham, viste, at en halv times gåtur tre gange om ugen kan øge begejstringen og evnen til at slappe af, og samtidig nedsætte følelsen af nervøsitet og stress betydeligt i forhold til arbejdsdagen.
Derudover er der også meget forskning der viser, at ophold i naturen at ophold i naturen, eller bare det, at vi kan se natur, har stor positiv betydning for os, både fysisk og psykisk. Naturen gør, at vi kan opleve mindre niveau af stress-hormonet kortisol i blodet, vi får en ændret hjerterytme og et lavere blodtryk samt at vores immun system styrkes.
Dette har selvfølgelig positiv indvirkning på alle mennesker. Men især for kvinder, der er ramt af hormonelle ubalancer i forbindelse med menopausen, er netop ovenstående ekstra vigtige.
Vi ved, at kvinder med hormonelle forandringer oftere oplever symptomer som netop nervøsitet, manglende glæde samt at en krop i ubalance lettere bliver påvirket af stress. Det er derfor ekstra vigtigt, at kvinder i peri- og menopausen sørger for stressreducerende aktiviteter – og her er gåture ude i det fri en oplagt aktivitet.
Derudover kan både hjerterytme og blodtryk samt immun systemet påvirkes, når kvinder oplever hormonel ubalance og kroppen dermed i forvejen er på overarbejde. Gåture – specielt i naturen – er derfor ekstra vigtige for kvinder med ubalancer.