Lure
En lur i arbejdstiden betaler sig
Det er måske ikke ofte, man får det råd at lægge sig til at sove i arbejdstiden. Men nogle gange kan en powernap betyde, at vi yder bedre resten af tiden.
For kvinder i perimenopausen og i menopausen, er produktionen af kønshormoner fra æggestokkene dalende. Det betyder, at de kønshormoner, der produceres i binyrerne, får ekstra stor betydning. Men binyrerne producerer flere hormoner end kønshormoner. De producerer blandt andet også stresshormonerne cortisol og adrenalin. Og disse stresshormoner bliver altid prioriteret højere af kroppen end produktionen af kønshormonerne. Derfor er det så vigtigt for kvinder i peri- og menopausen at være opmærksomme på deres stressniveau – således at binyrerne får ro nok til også at producere kønshormoner.
Det kan du hjælpe dem med, ved at lægge dig en halv time på sofaen og slappe af – eller måske har I et stillerum, hvor du kan sidde og døse hen på kontoret? Hvis du giver din krop en pause, så falder cortisolniveauet nemlig, og det betyder, at niveauerne af de andre hormoner igen får lov at stige. Også progesteron som er det kønshormon, vi mangler, når vi er ramt af peri- eller menopausen. Mens du slapper af, giver du altså binyrerne en mulighed for at komme op i gear og genskabe en sund hormonbalance.