Om maja
Kvindelig leder med hormonel ubalance
Jeg har altid undret mig, fra jeg startede min karriere, at de ledende kvinder forsvandt, når de nåede midten af 40’erne. Mange af mine kvindelige chefer stoppede helt eller fandt helt andre karriereveje, når de stod lige overfor at komme helt til tops.
Men da jeg selv ramte den alder og stod overfor at kunne komme videre i min karriere, blev jeg ramt af hormonelle forandringer. Og der forstod jeg pludselig, hvad der nok var sket med dem.
Jeg var lige fyldt 40, da jeg fornemmede at min krop ikke var, som den plejede, og jeg troede, jeg var ved at blive ramt af alvorligt stress.
Jeg forsøgte at lave om på mit liv på alle mulige måder, skære ned på mine fritidsaktiviteter, færre sociale aktiviteter og på et tidspunkt valgte jeg endda at undgå at gå efter en forfremmelse - i stedet bad jeg om at trappe ned i ansvarsområder. Senere gik jeg endda på deltid.
Mine tidligere ambitioner om en toplederpost forsvandt i tågerne og angsten, der havde ramt mig. Angst for at der var noget helt alvorligt galt, for min krop opførte sig ikke, som den plejede. Og så gik jeg til lægen, men blev sendt hjem uden hjælp, blot med en henvisning til en psykolog pga. sygdomsangst. Men jeg kom aldrig afsted til psykolog.
I stedet begyndte jeg at læse om overgangsalder og de forandringer, der sker i kroppen, når man begynder at opleve hormonelle forandringer. Og rigtig mange symptomer, passede på mig. Og da det gik op for mig, at det "bare" var hormonelle forandringer, kunne jeg sætte i gang med den rigtige behandling og få mit liv tilbage.
Men der tændte sig samtidig en nysgerrighed og indignation i mig. For måske havde andre kvinder samme udfordringer, som jeg havde haft - og måske lå der nogle svar gemt, på hvorfor kvinder ikke vælger ledelse, oftere er syge, stressede og på deltid? Derfor gik jeg i gang med at undersøge området - og her fandt jeg, at min historie absolut ikke er enestående.
Jeg taler især om....
Manglen på viden om hormonelle forandringer og hjælp til kvinder som mig, der gerne vil have et udviklende arbejdsliv i balance - på trods af hormonelle forandringer. Jeg insisterer derfor på, at vi skal tale om det arbejdspladserne, blandt HR og blandt ledere, der ofte misforstår eller overser symptomerne. Enten fordi fordi de mener, at hormoner er en privatsag, eller fordi de tror, at kvinderne er ramt af stress eller livskriser.
Jeg har selv været leder i over 10 år, og er først for ganske nylig begyndt at tale åbent om det – også blandt mine kollegaer og til mine medarbejdere. Og jeg ved hvor mange barrierer og hvor meget berøringsangst, der findes på arbejdspladsen om hormonelle forandringer. For jeg har mærket det dagligt som kvindelig leder og marketingchef midt i 40-erne.
