Lyt til vores podcast her eller tag os med i din egen podcast samling på Spotify eller Apple podcast
Stine Höder Rasmussen er Rekrutteringspartner hos Clever. Her fortæller hun sin egen historie om de sværeste år af hendes perimenopause.
"Jeg var i gang med noget, som ingen kunne fortælle mig hvad var. Måske ville det gå hen og gøre så ondt at jeg endte med at gå i stykker, for der var ingen der kunne hjælpe mig".
"For første gang har jeg en snak med en kvinde som forstår mig. Når jeg siger at det her er nok noget af det mest ensomme jeg nogensinde har prøvet at være i, så kender hun følelsen. Hun havde valgt at gå en anden vej".
Inese Podgaiska er Generalsektretær i Association of Nordic Engineers og er samtidig mindful coach med coachingvirksomheden Be You Mindful Coaching. Inese oplevede voldsom træthed på overgangsalder men blev først klar over, at det hang sammen med hormonelle gener et år senere.
Inese har været åben om sine gener over for sin chef og på sin arbejdsplads og det har gjort det lettere at finde konkrete løsninger til at komme gennem arbejdsdagen. Hør Inese's historie og vores fælles refleksioner om hvorfor det kan være så svært at være den første som taler åbent om sine gener på sin arbejdsplads.
Vi har reflekteret lidt over nogle af de emner som blev diskuteret på høringen den 8. april i Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedsvæsnets hjælp til kvinder med lidelser i overgangsalderen. Her deler vi vores tanker med jer omkring den manglende interesse for perimenopausen og de kognitive sympotmer kvinder oplever og som har en stor indflydelse på kvinders arbejdsliv og udgifterne for samfundet.
Se hele høringen på TV fra Folketinget
Vi har reflekteret lidt over nogle af de emner som blev diskuteret på høringen den 8. april i Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedsvæsnets hjælp til kvinder med lidelser i overgangsalderen. Her deler vi vores tanker med jer omkring den hjælp man får - eller ikke får, når man som kvinde med symptomer i overgangsalderen går til sin læge eller gynækolog.
Se hele høringen på TV fra Folketinget
Stine møder rigtig mange kvinder i sin klinik som har gået længe - nogle gange i flere år og troet at de var stresset, før de fandt ud af at de var ramt af hormonelle gener. Men hvorfor er det så svært at skelne mellem stress og overgangsalder? Kan man skelne? Stine forklarer, hvad der sker rent hormonel når vi er på vej i overgangsalderen og hvordan stresshormonet kortisol påvirker hormonbalancen. Når vi bliver bevidste om at symptomerne ikke bare skyldes stress men også hormonel ubalance, så bliver det meget lettere at gøre noget ved det.
Maja oplevede allerede i slutningen af 30-erne symptomer, som hverken hun eller lægen kunne forklare. Først efter 3 års undersøgelser måtte de konkludere, at det skyldtes hormonelle forandringer, og at der ikke var andet at gøre ende at vente til de gik over. I mellemtiden måtte Maja lægge ambitionerne om en ledelsesstilling på hylden. Det blev startskudet til Hormoner på Arbejde. Hør Maja fortælle om sin oplevelse og sine overvejelser om at tale åbent om hormonelle gener på sin arbejdsplads - både med sin leder og som leder.