Slimhinder

Tørre slimhinder og sexliv

slimhinder i overgangsalderen

Mange kvinder oplever at få tørre slimhinder i overgangsalderen. Slimhinder er fugtige hinder, som findes mange steder i kroppen, og generne kan derfor variere og opleves for eksempel i munden, næsen, øjnene, luftvejene, tarmene og urinvejene.

Hvad er slimhinder?

Det er en slags indre hud, der er dækket af et lag slim. Og så er det en del af immunforsvaret og beskytter vores krop mod fremmede stoffer. Når slimhinden er i orden, er det svært for fremmede partikler, for eksempel bakterier og allergener, at trænge ind.

Hvorfor får du tørre slimhinder i overgangsalderen?

Når dine slimhinder ikke længere producerer så meget slim, får du tynde og tørre slimhinder. Du mærker det mest i skeden, munden, halsen, næsen eller øjnene. Det er helt almindeligt for rigtig mange kvinder i overgangsalderen. De normale celler i skedens slimhinde bliver erstattet af nye celler, som laver en meget tyndere slimhinde og der bliver produceret mindre slim og fugt. Samtidig er nervetrådene kommet tættere på overflade, og bliver derfor mere påvirket ved friktion (gnidning) som for eksempel under samleje. Men det er ikke kun omkring skeden, at slimhinderne tørrer ud. Mange kvinder i overgangsalderen kan også mærke de tørre slimhinder i munden og øjnene.

Hvordan føles tørre slimhinder?

Helt kort – det føles ikke særlig rart! Du kan føle det som en tør, kløende og sviende fornemmelse, lidt ligesom sandpapir. Når du forsøger at have samleje, kan det være så smertefuldt, at det helt overskygger nydelsen. Når du har ondt og du forsøger at have samleje, kan du opleve, at skeden “lukker”. Det vil sige, at bækkenbundens muskler forhindrer, at manden kan trænge ind i dig. Tørheden kan du føle oppe i skeden, men også omkring skedeåbningen og kønslæberne eller endetarmen. Og indgangen til skeden kan føles mere snæver og stram, fordi slimhinderne ikke længere er så fleksible.

For nogle kvinder kan ubehaget være så stort, at de også mærker det ved helt almindelige ting som gåture, cykling og meget andet. Måske får du små blødninger, fordi slimhinden er så tynd, at der hurtigt kommer rifter. Du kan også have nemmere ved at få svamp, da pH-værdien forandrer sig i skeden. Og svamp og tørre slimhinder er en temmelig ubehagelig kombination. Hvis du har svamp, vil du typisk have grynet udflåd.

Vægtøgning

Mange kvinder oplever at det kan blive svært at tabe sig.

Læs mere

25

Hedeture

Hedeture forbindes med overgangsalderen, men unge piger kan også få hedeture.

Læs mere

22