Om Stine

Har indrettet mit liv efter mine problemer

Jeg opdagede første gang, at jeg havde hormonelle problemer, da jeg ville være gravid og fik at vide, at jeg havde PCOS. Jeg fik fertilitetsbehandling og accepterede, at det var min skæbne.

Først mange år senere, da jeg begyndte på uddannelsen i NHT Naturlig Hormonterapi, oplevede jeg, at mine koncentrationsproblemer, svingende humør fra ekstrem uro og indre stress til en depressiv tilstand og udmattethed forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden, da jeg begyndte at tage progesteron.

Jeg har gået til psykolog i årevis uden at vide, at en stor del af de psykiske symptomer, jeg oplevede, var hormonelle.

xr:d:DAGB54aF8tQ:3,j:3576282411865961930,t:24040907

Jeg er oprindelig uddannet journalist og har befundet mig godt som freelancer og selvstændig videojournalist, da jeg selv kunne styre min arbejdsdag. Jeg havde ikke overskud til at arbejde fuld tid på en arbejdsplads, og jeg har været selvstændig det meste af mit voksne liv. Jeg har egentlig aldrig stillet spørgsmål ved hvorfor - jeg tænkte bare, at jeg var en 'en-spænder type', der har det bedst alene. Men efter mine hormoner er kommet bedre i balance, er jeg begyndt at søge fællesskaberne og har fået søsat en lang række projekter. Et af dem er hormonerpaaarbejde.dk.

Jeg skiftede spor for syv år siden og uddannede mig til Heilpraktiker - Alment praktiserende naturmediciner. Det var en del af min personlige rejse og søgen efter måder at hjælpe mig selv til et liv med mere overskud. Jeg havde ingen planer om at blive behandler, jeg ville bare skrive om alternativ behandling - for jeg var jo stadig journalist i hjertet.

Men jeg blev grebet af at have klienter, så jeg tog næste skridt og uddannede mig videre til NHT-vejleder - i Naturlig hormonterapi. Det gjorde jeg, fordi jeg læste, at hormonerne kan hænge sammen med psyken, og jeg var stadig søgende efter noget, der kunne hjælpe både mig og min datter. Jeg havde ingen interesse i overgangsalder - jeg syntes grundlæggende at hedeture, tørre slimhinder og mangel på sexlyst virkelig ikke lød særlig spændende, og det var jo ikke engang et rigtigt problem.

Det skulle hurtigt vise sig, at jeg var lige så forkert på den som resten af den danske befolkning. Jeg mødte klienter, som virkelig led, ikke bare af hedeture, men af søvnløse nætter, smerter i hele kroppen, angst, depression og total udmattethed. Det er ikke små gener - det er kvinder der bryder grædende sammen, når de endelig får bekræftet, at de ikke er pylret men virkelig medtaget, og i langt de fleste tilfælde har det en ret simpel årsag: en skæv hormonbalance.

De her kvinder har fundet en facebookside om NHT via et kommentarspor på Instagram eller under en diskret samtale med naboens veninde. Hvorfor er det så hemmeligt? Det skal vi tale mere om.

Jeg taler især om....

De gener som kvinder oplever både før, under og efter menopausen - og det er både gener, som de fleste kender og de gener, der er knap så kendte. Jeg taler også om de symptomer, man skal tage mere alvorligt og få undersøgt hos sin læge.

Jeg taler om, hvad du selv kan gøre med urter, vitaminer, mineraler og homøpatiske midler, som måske kan lindre generne. Og så taler jeg om, hvor du kan få hjælp fra alternative behandlere.

Jeg taler om alt dette i e-bøger og video og podcasts, for mens den ene halvdel af mig er behandler, så er den anden stadig passioneret journalist.

Har I brug for hjælp?

Vi har erfaring både med at hjælpe virksomheder og fagforeninger. Se hvad vi tilbyder.

Læs mere

3

Kontakt os

Har du brug for hjælp til at tale om hormoner på din arbejdsplads? Kontakt os for en uforpligtende snak.

Kontakt os her

2