Uddannelse af meno-ambassadører
Ikke alle kvinder har mulighed for eller lyst til at tale om deres overgangsalder med deres leder. Derfor tilbyder vi at uddanne udpegede meno-ambassadører, som kan tage de indledende samtaler med medarbejderne og samtidig være primus motor på initiativer på arbejdspladsen.
Meno-ambassadører er uddannet til at kunne genkende symptomer på perimenopause og menopause og til at forstå overlappet med stress. De er også uddannet til at rådgive i tiltag, som kvinder selv kan gøre i løbet af arbejdsdagen i særligt sårbare perioder.
Meno-ambassadører kan være fx medarbejdere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljø-repræsentanter eller kvindelige ledere. Meno-ambassadører er medarbejdere, som stiller sig til rådighed som en uvildig sparringspartner, hvor kvinder kan henvende sig og tale fortroligt om gener og arbejdsmæssige dilemmaer.
Meno-ambassadører kender til arbejdspladsens politiker og muligheder, som kvinder med gener i overgangsalderen kan gøre brug af og meno-ambassadører kan evt. også støtte ved samtaler med HR eller kvindens egen leder.
Formål med meno-ambassadører
- At uddanne uvildige sparringspartnere, hvor de, der ikke har lyst til- eller mulighed for at tale med egen chef, kan henvende sig og tale fortroligt om gener og arbejdsmæssige dilemmaer.
- At drive interne projekter for at ændre rammer eller vilkår for menopause og på andre måder være spydspidser for tiltag, der forbedrer arbejdsvilkårene for kvinder i denne livsfase.
Meno-ambassadør uddannelsen
Træningsforløbet består af i alt 6 timer fordelt på 3 sessioner. Vi anbefaler altid, at især de to første sessioner foregår fysisk.
1. SESSION
Første workshop varer 3 timer og fokusområdet er samtalen. Her får meno-ambassadørerne en indgående viden om menopausens symptomer, og hvad de har af betydning for kvinders arbejdsliv. Desuden taler vi om muligheder for støtte, rammer og vilkår på deres arbejdsplads.
Deltagerne vil efter workshoppen få håndgribelige værktøjer, som de kan bruge i deres og samtaler med medarbejdere.
2. SESSION
Inden 2. workshop sender vi et kort spørgeskema til at afdække udfordringer, som vi skal gå i dybden med på næste workshop.
2. workshop varer 2 timer og skræddersyes delvist efter deltagernes svar i spørgeskemaet. Derudover er fokusområde arbejdspladsen, og på konkrete tiltag, der skaber bedre vilkår.
3. SESSION
3. session er en opsamlings- og spørgetime, hvor vi sikrer, at alle får sparring og hjælp med evt. udfordringer, de er stødt på.
Vi står desuden til rådighed til at besvare spørgsmål og give sparring under forløbet og i 3 måneder efter forløbet er slut.
Vores kunder siger
Kontakt os for at høre mere
Vil I gerne starte dialogen om overgangsalder, men har I brug for hjælp til at komme godt i gang? Så kontakt os for et uforpligtende møde. Vi kommer gerne ud til en kop kaffe og sparring.
