Uddannelse til meno-ambassadør
Skab intern forankring og varige forandringer
Mange arbejdspladser oplever, at et foredrag, en workshop eller ledertræning er en god start. Men hvis indsatsen skal skabe vedvarende forandringer, er det vigtigt, at nogen i organisationen tager ejerskab og hjælper med at holde fokus på området i hverdagen.
Derfor har vi udviklet uddannelsen til meno-ambassadør.
En meno-ambassadør fungerer som organisationens interne ressourceperson og bidrager til at skabe tryghed, dialog og forståelse omkring overgangsalder og hormonelle forandringer på arbejdspladsen. Meno-ambassadøren hjælper med at omsætte viden til handling og sikrer, at initiativerne lever videre, også efter et projekt eller uddannelsesforløb er afsluttet.
Hvad er en meno-ambassadør?
En meno-ambassadør er typisk en medarbejder, HR-partner, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant med interesse for trivsel og arbejdsmiljø.
Meno-ambassadøren fungerer som en fortrolig sparringspartner for kolleger og bidrager samtidig til at udvikle og fastholde organisationens indsats på området.
Det er ikke en behandlingsrolle, og meno-ambassadøren skal ikke fungere som terapeut eller sundhedsfaglig ekspert. Rollen handler om at skabe tryghed, lytte, vejlede og hjælpe medarbejdere med at navigere i relevante muligheder og tilbud.
Hvad lærer en meno-ambassadør?
På uddannelsen får deltagerne både viden, værktøjer og praktisk træning. De lærer blandt andet:
- At forstå symptomer på peri- og menopause
- At kende forskellen på og sammenhængen mellem overgangsalder og stress
- Hvordan hormonelle forandringer kan påvirke arbejdsliv, trivsel og præstation
- At gennemføre fortrolige og professionelle samtaler
- At støtte medarbejdere i dialogen med leder eller HR
- At kende organisationens muligheder, tilbud og rammer
- At medvirke til udvikling af initiativer, der understøtter en menopausevenlig arbejdsplads
En støtte for både medarbejdere og ledere
Mange kvinder oplever, at det kan være svært at tage emnet op med deres leder. Nogle er usikre på, om deres symptomer hænger sammen med overgangsalderen eller noget andet. Andre er bekymrede for at fremstå mindre robuste, mindre ambitiøse eller mindre kompetente.
Her kan meno-ambassadøren fungere som et trygt mellemled. Meno-ambassadøren kan blandt andet hjælpe medarbejderen med at sortere det private fra det arbejdsrelaterede og afklare hvilke udfordringer der har betydning for arbejdslivet. Hun eller han kan også forberede en samtale med lederen og identificere mulige løsninger og tilpasninger og være med til at finde relevante tilbud eller støttemuligheder.
Meno-ambassadøren kan også ledere ved at bidrage med viden, sparring og perspektiver, når der opstår situationer, hvor overgangsalderen påvirker arbejdslivet.
Med til at drive udviklingen
Meno-ambassadørens rolle handler ikke kun om individuelle samtaler. En vigtig del af opgaven er også at bidrage til den langsigtede forankring af organisationens indsats. Det kan eksempelvis være ved at facilitere interne netværk for kvinder og introducere nye medarbejdere til organisationens initiativer. Meno-ambassadørens rolle er nemlig at skabe synlighed omkring emnet og bidrage til dialog og oplysning i organisationen. Det kan være ved at iværksætte mindre projekter og aktiviteter.
På den måde bliver meno-ambassadørerne drivkraften bag en kultur, hvor overgangsalder ikke er et tabu, men et emne der kan håndteres professionelt og respektfuldt.
Hvad får arbejdspladsen ud af det?
Når organisationen har egne meno-ambassadører, bliver det lettere at omsætte viden til handling. Det kan blandt andet bidrage til større tryghed blandt medarbejderne og tidligere hjælp til kvinder med udfordringer. De kan også bidrage til en bedre dialog mellem medarbejdere og ledere.
Meno-ambassadøren er altså med til at øget trivsel og fastholdelse og skabe et fælles sprog omkring overgangsalder på arbejdspladsen. Kort sagt er meno-ambassadøren nøglen til at få skabt en langsigtet forankring af organisationens initiativer.
Uddannelse og opfølgning
Uddannelsen består af 3 undervisningsdage og kombinerer undervisning, konkrete værktøjer og sparring om deltagernes egne udfordringer og muligheder.
Forløbet omfatter desuden løbende sparring og opfølgning gennem seks måneder, så deltagerne får støtte til at omsætte deres nye viden til praksis på arbejdspladsen.
Et naturligt næste skridt
Meno-ambassadøruddannelsen indgår ofte som den afsluttende fase i et større forløb.
Efter survey, workshop, ledertræning og eventuelle individuelle samtaler hjælper ambassadørerne med at sikre, at indsatsen fortsætter og udvikler sig over tid.
Uddannelsen kan også gennemføres som en selvstændig indsats for organisationer, der allerede har arbejdet med området og ønsker at styrke den interne forankring.
Vil I vide mere?
Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan uddannelse af meno-ambassadører kan hjælpe jer med at skabe en mere menopausevenlig arbejdsplads og sikre, at den gode indsats bliver en naturlig del af organisationens kultur.
Andre ydelser
Læs mere om surveys og behovsafdækning.
Læs mere individuel vejledning af medarbejdere.
Læs mere om workshops for medarbejdere.
Læs mere om foredrag for alle medarbejdere.
Læs mere om ledertræning i samtalen om overgangsalder.
Læs mere om uddannelse af Meno-ambassadører.
Åbne kurser i København
Du kan komme på et af vores åbne uddannelsesforløb til Meno-ambassadør. Her samler vi et hold fra forskellige arbejdspladser. Måske er I allerede i gang med initiativer og du vil gerne klædes på til at køre holde gang i processen.
Måske går din arbejdsplads i overvejelser om at sætte fokus på overgangsalder men er i tvivl om hvordan. Du kan blive klædt på til at drive processen og samtidig blive inspireret af erfaringer og overvejelser fra andre arbejdspladser.
Læs mere om Meno-ambassadør uddannelsen som åbent kursus i København.
Kontakt os for at høre mere
Vil I gerne starte dialogen om overgangsalder, men har I brug for hjælp til at komme godt i gang? Så kontakt os for et uforpligtende møde. Vi kommer gerne ud til en kop kaffe og sparring.
