Foredrag om overgangsalder på arbejdspladsen

Skab viden, forståelse og et fælles sprog

Overgangsalderen påvirker ikke kun den enkelte kvinde. Den påvirker også arbejdslivet, samarbejdet, trivslen og i nogle tilfælde fastholdelsen af erfarne medarbejdere.

Alligevel er det et emne, som mange arbejdspladser sjældent taler om. Ofte fordi både medarbejdere og ledere mangler viden og er usikre på, hvordan emnet skal håndteres.

Vores foredrag skaber et fælles udgangspunkt for dialogen. Deltagerne får viden om hormonelle forandringer og indsigt i, hvordan de kan påvirke arbejdslivet, samtidig med at vi sætter fokus på, hvordan arbejdspladsen kan bidrage til trivsel og fastholdelse.

Hvad handler foredraget om?

Foredraget giver en lettilgængelig introduktion til overgangsalderen og dens betydning for arbejdslivet.

Vi kommer blandt andet ind på:

  • Hvad overgangsalderen er
  • Hvilke hormonelle forandringer der sker i kroppen
  • Typiske symptomer og deres variation
  • Hvordan symptomer kan påvirke arbejdslivet
  • Hvorfor nogle kvinder oplever større udfordringer end andre
  • Myter og misforståelser om overgangsalderen
  • Hvordan kolleger, ledere og arbejdspladsen kan støtte

Formålet er at skabe forståelse, reducere tabuer og give deltagerne et mere nuanceret billede af et emne, som berører en stor del af arbejdsstyrken.

Foredrag

For både kvinder, mænd og ledere

Foredraget er relevant for hele arbejdspladsen.

Selvom kvinder selv oplever de hormonelle forandringer, påvirker emnet også ledere, kolleger, HR-medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationer. Når flere forstår, hvad overgangsalderen kan betyde for arbejdslivet, bliver det lettere at møde hinanden med forståelse og skabe en kultur, hvor der er plads til dialog.

Vi oplever ofte, at både mænd og kvinder får nye perspektiver og en større forståelse for de udfordringer, som nogle kolleger står med.

Nogle starter med et foredrag

Mange organisationer vælger foredraget som det første skridt i arbejdet med overgangsalder på arbejdspladsen fx som et gå-hjemmøde eller et indlæg på en temadag.

Foredraget giver:

  • Et fælles vidensgrundlag
  • Et fælles sprog om emnet
  • Større forståelse blandt medarbejdere og ledere
  • Inspiration til det videre arbejde

For nogle virksomheder, fagforeninger eller personaleklubber er foredraget den ønskede indsats.

For andre arbejdspladser er foredraget et element der indgår i et større arbejde med trivsel, fastholdelse og en mere menopausevenlig arbejdsplads.

Hvad får I ud af foredraget?

Efter foredraget oplever mange arbejdspladser øget åbenhed om emnet, større forståelse blandt kolleger og ledere og mere tryghed i dialogen. Det vil betyde færre misforståelser og tabuer og ofte generere en øget interesse for at arbejde videre med området.

Foredraget giver ikke alle svarene, men det skaber et vigtigt fundament for den videre dialog og udvikling.

Foredraget kan stå alene, men indgår ofte som en del af en større indsats.

Nogle arbejdspladser vælger at begynde med en survey og workshops for medarbejdere for at afdække behov, udfordringer og muligheder i organisationen. På baggrund af disse indsigter kan vi gennemføre målrettet ledertræning, som klæder lederne på til at håndtere dialogen om overgangsalder og hormonelle forandringer på en professionel og tryg måde.

Når organisationen har opnået en fælles forståelse af behovene og lederne har fået de nødvendige kompetencer, kan foredraget for alle medarbejdere fungere som et stærkt samlende initiativ. Her kan vi tage afsæt i netop jeres arbejdsplads, adressere de barrierer og muligheder der er blevet identificeret, og præsentere de initiativer og indsatser, der allerede er sat i gang. Det gør foredraget mere relevant, mere nærværende og langt bedre forankret i organisationens virkelighed.

Kan kombineres med andre indsatser

Foredraget kan efterfølgende suppleres med individuelle samtaler for medarbejdere, som har behov for yderligere støtte, samt uddannelse af meno-ambassadører, der kan være med til at fastholde fokus og drive indsatsen videre i organisationen.

Foredraget kan derfor både fungere som en enkeltstående aktivitet, som et første afsøgende skridt eller som et vigtigt element i en større indsats, der styrker trivsel, arbejdsmiljø og fastholdelse af erfarne medarbejdere.

Praktisk information

Foredraget tilpasses altid den enkelte arbejdsplads og målgruppe. Det kan afholdes fysisk eller online og målrettes hele arbejdspladsen, ledergrupper, HR-afdelinger, arbejdsmiljøorganisationer eller netværk og faglige fællesskaber.

Varighed og indhold aftales individuelt, så foredraget matcher jeres behov og ønsker.

Vil I vide mere

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan et foredrag om overgangsalder på arbejdspladsen kan skabe viden, dialog og et stærkere fundament for trivsel og fastholdelse.

Andre ydelser

Survey

Læs mere om surveys og behovsafdækning.

medarbejder vejledning

Læs mere individuel vejledning af medarbejdere.

Workshop for medarbejdere

Læs mere om workshops for medarbejdere.

Foredrag for alle

Læs mere om foredrag for alle medarbejdere.

Ledertræning

Læs mere om ledertræning i samtalen om overgangsalder.

Menoambassadører

Læs mere om uddannelse af Meno-ambassadører.

Kontakt os for at høre mere

Vil I gerne starte dialogen om overgangsalder, men har I brug for hjælp til at komme godt i gang? Så kontakt os for et uforpligtende møde. Vi kommer gerne ud til en kop kaffe og sparring.

Kontakt os